Velkommen til FOH

Foreningen af ortopædiske håndskomagermestre er en brancheforening som har til formål at høje fagets standard, varetage medlemmernes faglige interesser, og at udøve oplysningsvirksomhed omkring branchens forhold. Foreningens hjemsted er inden for Københavns Kommune.
Selvstændige erhvervsdrivende ortopædiskeskomagermestre samt virksomheder, der har ansat mindst én ortopædiskskomagermester. Foreningen FOH er en underafdeling af Dansk Industri (DI). DI’s kontaktperson er Heidi Demant som kan træffes på telefon 33 77 36 23 eller per e-mail hde@di.dk .

Det faglige udvalg overgår til Industriens uddannelser, Christina S. Hansen tlf. 33 77 91 32

Foreningen FOH gør hermed opmærksom på, at der intet samarbejde er med Danske Håndskomagere ApS,
der ligeledes ikke er medlem af foreningen.

Historie

Foreningen FOH blev stiftet onsdag den 16. januar 1952 kl. 20.00 på Ortopædisk Hospital, der på
daværende tidspunkt var beliggende på Hans Knudsens Plads nr. 3 på Østerbro, København.
Dette skete på foranledning af Svend H. Møller efter et stort forarbejde.
Forud for stiftelsen havde man afholdt en mesterprøve for 16 mestre henholdsvis fra Ortopædisk Hospital
samt for private håndskomagere. Prøven blev nøje overvåget af ortopæd kirurg overlæge Knud Jantsen.
Invalideforsikringsretten anerkendte og støttede ligeledes foreningen og mesterprøven, og de udstedte beviser
til de håndskomagere, der havde bestået mesterprøven, så disse håndskomagere fik retten til at levere håndsyet
fodtøj.
Foreningen består også i dag udelukkende af ortopædiske håndskomagermestre, der alle har bestået FOH´s
mesterprøven. I alt 58 ortopædiske håndskomagermestre er medlem af foreningen. De er fordelt på 21 firmaer.

Hvorfor så vælge en ortopædisk håndskomagermester, der er medlem af FOH?

  • De har erfaringen og ekspertisen gennem mange år som håndskomagermestre.
  • De er professionelle og har alle gennemgået en mesteruddannelse i FOH-regi med afsluttende mesterprøve.
  • De er nemme at få kontakt til og har mange filialer i hele landet.
  • Der er mulighed for at klage, hvis De er utilfreds.